Dyrene i Tanzania

Nationalparkerne i Tanzania er spækket med dyr, for her findes både det største antal af vilde dyr i verden, og samtidig den største koncentration. Det er på en safari i Tanzania, at du har størst chance for at se “The Big Five”, der tæller løver, leoparder, næsehorn, elefanter og bøfler. 

Du vil også se en masse andre flotte dyr som geparder, giraffer, zebraer, flodheste, krokodiller, hyæner, vortesvin, gnuer og alverdens gazeller og antiloper. Alle sammen i deres helt naturlige element, for i Tanzania er nationalparkerne vild natur, og ikke indhegnede private safariparker, som i andre lande.

Der er også et rigt fugleliv i Tanzania med over 1.000 forskellige arter, heriblandt mange som kun findes i Tanzania. Den mest ikoniske er måske flamingoen, som kan få en hel sø til at se lyserød ud fra afstand.

Hvis du booker en safari hos TANZANIA TOURS, er der garanti for at se de fleste af de nævnte dyr. Og du vil ikke bare se en enkelt løve den ene dag og en elefant den næste. Hvis du tager omkring 6 dages safari, vil du formentlig se 20-30 løver, minimum 50 elefanter og giraffer, hundredvis af zebraer og hundredTUSINDvis af gnuer!

The Big Five

Hvis du overvejer en safaritur med TANZANIA TOURS har du sikkert allerede hørt om The Big Five. Det er en fællesbetegnelse for den afrikanske elefant, næsehorn, løve, leopard og afrikansk bøffel. 

Mange undrer sig over, at andre store dyr som flodhest og giraf ikke er med på listen, men det findes der en god forklaring på. Begrebet "The Big Five" stammer fra Afrikas kolonitid i slutningen af 1800-tallet, hvor det blev brugt af storvildtjægere som en liste over de fem dyr, der var de sværeste og farligste at nedlægge.

I dag er det et mål for mange safari-turister at ”skyde” The Big Five med kameraet. Da Tanzanias dyreliv er utrolig rigt, ville det være mere passende med en top ti, som også inkluderer gepard, giraf, flodhest, krokodille og zebra. Her kan du læse mere om Afrikas mest kendte dyr.

SE MERE OM THE BIG FIVE HER

Klik her

The Ugly Five

Med sit spektakulære dyreliv og storslåede natur, er der en overflod af skønhed at finde i Tanzanias nationalparker og vildtreservater.

Men blandt alt det smukke har en gruppe af dyr fået det uheldige, men ganske passende prædikat, at være de grimmeste af alle Tanzanias dyr, nemlig "The Ugly Five".

De spiller en lige så vigtig rolle på savannen som de andre dyr, og opvejer sit uharmoniske udseende med stor fysisk styrke, snilde eller intelligens. Her kan du blive bedre kendt med savannens underdogs; hyæner, vortesvin, gnuer, marabustorke og gribbe.

SE MERE OM THE UGLY FIVE HER

Klik her

The Small Five

The Small Five er skabt som en pendant til de mere kendte The Big Five, for at få besøgende i Tanzanias nationalparker til at anerkende de mindre og knapt så bemærkede, men stadigvæk interessante dyr på savannen.

Listen udgør fem dyr, der i relativ størrelse befinder sig i den anden ende af skalaen, men som alligevel deler sit engelske navn, med sine mere kendte navnebrødre i The Big Five. De fem små udgør næsehornsbillen, bøffelvæveren, myreløven, leopardskildpadden og elefantspidsmusen.

At få øje på alle, kan være en lige så stor præstation som at spotte The Big Five. Med hjælp fra TANZANIA TOURS erfarne guider og deres falkeblik, er mulighederne dog gode, for at du også får set The Small Five. Bliv bedre kendt med de små charmetrold her. 

SE MERE OM THE SMALL FIVE HER

Klik her

Den Store Migration

Det er i Tanzania, at du kan opleve gnuernes store migration som betegnes som et af verdens største naturvidundere.

Her kan du opleve 1.5 million gnuer og 250.000 zebraer vandre i en cyklus efter det grønne græs. Det er meget fascinerende og et uforglemmeligt syn.

Gnuerne er i Tanzania hele året, og kun en lille del af dem krydser over til Masai Mara i Kenya, i oktober. 

SE MERE OM GNUERNES VANDRING HER

Klik her

”Vi var været på den vildeste safaritur og set meget mere end vi havde forventet. Vi startede i Tarangire parken, hvor vi så kæmpe elefantflokke, løver som parrede, geparder, zebraer, gnuer, strudse, antiloper og en masse mere. Det var fantastisk at bo i telt med dyrene gående lige ved siden af. Derefter tog vi til Serengeti sletten, hvor vi så endnu flere dyr bl.a. leoparder, flodheste, giraffer, og en gepard som jagede. Her sov vi også i luksustelte og det er bare imponerende at høre og se løver, elefanter, hyæner osv. lige ved siden af teltene. Derefter tog vi til krateret hvor det til sidste dyr af the big five som vi manglede at nemlig næsehornet også blev spottet:-) Vi havde de mest fantastiske guider, som var helt imponerede gode til at spotte dyr og fortælle om dyrene og Tanzania. Alt fungere til mindste detalje og vi kan kun give 5 stjerner!”

Dorthe Seitzberg, Espergærde

VIL DU OPLEVE TANZANIAS FANTASTISKE NATUR?

61 70 16 10info@tanzaniatours.dk