VORES EKSPERTER

EKSPERTER I REJSER TIL TANZANIA

Vi har valgt kun at arrangere rejser til denne ene destination, fordi vi bedre kan lide at vide en masse om én ting, i stedet for at vide lidt om en masse ting. Du kan nyde godt af vores store specialviden og erfaring, når vi sammensætter den perfekte rejse til dig – hvad enten du vil opleve de vilde dyr på safari med vores dygtige guider, slappe af på Zanzibar eller drømmer om at bestige Kilimanjaro.

For at sikre dig den allerbedste oplevelse, er alle vores rejser private ture. Din rejse bliver skræddersyet til dine ønsker, og du og dine rejsepartnere får jeres egen guide og egen safari-bil. Vi sørger for at sammensætte din rejse, så du flyver når det passer dig, og får de oplevelser i Tanzania du drømmer om.

"TANZANIA TOURS får vores varmeste anbefaling. Ingen af os har før oplevet så professionel service. Skal I til Tanzania eller Zanzibar - skal I uden tvivl give dem et ring og lade dem sende forslag til program. De er gode til at gribe boldene der bliver kastet, hvorfor I ender med et program, der mere end lever op til jeres forventninger. Tak for en uforglemmelig oplevelse!"

Lars Dalgaard Nielsen - Aarhus

JAKOB MØLKJÆR

Jakob har rejst hele Afrika tyndt, men forelskede sig hurtigt i Tanzania, som han synes samler alt det bedste ved Afrika på ét sted. Den smukkeste natur, det største antal vilde dyr, det højeste bjerg og de bedste strande. Efter at have tilbragt en del tid i det smukke land, rejste han tilbage til Danmark i 2006 og grundlagde TANZANIA TOURS. Lige siden har han hjulpet tusindvis af danskere med at skræddersy deres drømmerejse til Tanzania.

Jakob har været på rundrejse i Tanzania minimum 10 gange siden 2006. Han kender alle nationalparker, alle årstider, alle strande på Zanzibar og de fleste hoteller. Han har været på både primitive og luksuriøse safarier, besteget Kilimanjaro og kender Zanzibar som sin egen baghave.

Eivind Reihs Hegnar

Eivind er naturmand fra vores naboland Norge, men har boet i Danmark i 12 år, sammen med sin familie, og snakker flydende dansk.

Han har rejst over hele kloden, men har et helt særligt forhold til Tanzania, som han har besøgt mange gange. Både som rejsearrangør, men også i sit tidligere arbejde i nødhjælpsbranchen. Derfra kender han sider af Tanzania, som de færreste ser.

Noget af det sjoveste Eivind ved, er at formidle gode rejseoplevelser til andre, og han gør en dyd ud af at sammensætte det helt perfekte program, til hver kunde.

På sine egne rejser til Tanzania søger han savannernes mangfoldighed og det storslåede dyreliv, gerne kombineret med aktive og kulturelle oplevelser, men siger heller ikke nej til god mad og dejlige strande på Zanzibar.

Lennie Mwampetha Holm

Lennie er søn af en dansk mand bosiddende i Tanzania, og hans mor er indfødt Tanzanier. Han har tilbragt halvdelen af sit liv i Tanzania og snakker flydende swahili. Lennie har været aktiv indenfor safaribranchen i Tanzania i over 20 år, hvor han primært har arrangeret rejser for danskere, men også fungeret som både safari-guide og rejseleder. Han rejser jævnligt til Tanzania og bruger gerne en stor del af sin fritid med at rejse rundt i landet for at udforske nye interessante destinationer, hvor den eventyrlystne rejsende vil kunne få en helt unik oplevelse.

Når Lennie er i Tanzania, er det først og fremmest udelivet han søger. Stilheden, de store vidder, den storslåede natur, dyrelivet, at kunne sidde ved et bål om aftenen i mørket og høre brølene fra løver tæt på, nyde stjernehimmelen og fornemme naturen i dets mest uspolerede form. Det er en oplevelse som Lennie elsker at kunne give videre, hvad end det er til venner eller kunder.

LAD OS TAGE EN SNAK OM DIN DRØMMEREJSE!

(+45) 61701610info@tanzaniatours.dk