Corona rejsevejledning Tanzania

Rejser efter Corona pandemien

(opdateret 30. januar 2023)

Efter en hård periode under Corona-krisen, hvor vi kun sendte ganske få kunder til Tanzania, står vi nu i den helt modsatte situation. Siden sommerferien 2021 har vi haft ekstraordinært travlt. Vi sendte rekord-mange danskere til Tanzania i efteråret 2021, vinteren var også travl og sommeren 2022 har igen slået alle rekorder. Alle vores kunder har haft gode rejser med masser af store oplevelser. Der har ikke været problemer ift. Corona, hverken på flyrejserne eller selve rejsen rundt i Tanzania og vi blev heldigvis ikke ramt af flyaflysninger og forsinkelser. Vi får stadig nogle helt fantastiske tilbagemeldinger fra vores kunder, som gør at vi er det rejsebureau i hele Danmark der scorer højest på Trustpilot.

Udenrigsministeriet har ændret deres anbefaling og rejsevejledning, om rejser til Tanzania, så Corona ikke længere er noget man skal være bekymret for. Men de anbefaler selvfølgelig at man er vaccineret. Så Corona er altså ingen forhindring, for at bestille en rejse til Tanzania.

Hvis I booker jeres rejse hos os, løber I ingen økonomisk risiko. Vi garanterer nemlig, at I kan få refunderet rejsen, hvis Tanzania lukker ned for turister eller hvis de danske myndigheder fraråder rejser til Tanzania, som følge af Corona. Vi er kommet styrket gennem krisen, har holdt fast i alle medarbejdere, og har tilmed ansat 3 nye Tanzania-eksperter. Vi har stadig en meget stærk økonomi, og 2022 kommer til at blive vores bedste år nogensinde.

Udfordringen nu er ikke længere Corona, men fyldte fly og hoteller. Der er så stor efterspørgsel på Tanzania, at flyprisen er højere end normalt og at det er svært at få plads på hotellerne. Derfor gælder det mere end nogensinde, om at booke i god tid. Dermed får man den bedste flypris og vi er sikre på at få plads på de hoteller vi helst vil bruge.

Vi danskere er meget velkomne i Tanzania, og alle hoteller og restauranter holder åbent som normalt. Hvis man ikke kendte til pandemien, ville det være meget svært at opdage at der var noget anderledes, når man bevæger sig rundt i Tanzania. Livet går videre som normalt. Men hotellerne er selvfølgelig forberedte. Det meste personale er vaccineret mod Corona og der er ekstra krav til rengøring og hygiejne. Alle vores safariguider er vaccineret og jeres guide vil være testet inden I mødes.

Det er vigtigt at have en god rejseforsikring. Vi kan tegne en god forsikring til jer gennem Gouda Rejseforsikring. Den dækker lige så godt som altid, og nu endda også Corona-relaterede problemer. F.eks. har I ret til at få pengene for rejsen refunderet, hvis I tester positiv for Covid19 inden I skal rejse, og dermed bliver forhindret.

Ankomst til Tanzania

(opdateret 30. januar 2023)

Ankomsten til Tanzania
Der er fly fra Danmark hver eneste dag, både til Tanzanias fastland og til Zanzibar. Men da der er rigtig stor efterspørgsel, gælder det om at booke i god tid.

Der er ikke længere krav om PCR-test ved ankomst til Tanzania. Du skal heller ikke fremvise en negativ test når du bare er i transit i f.eks. Amsterdam elle Doha. Du skal bare sørge for at have QR-koden fra dit Corona-pas klar. Det kan aktiveres ved at have gældende vacciner, immunitet fra tidligere smitte eller ved at få taget en test, højest 72 timer fra ankomst til Tanzania. Børn under 6 år er fritaget fra dette krav.

Studier har vist, at flykabiner er et af de sikreste offentlige miljøer at opholde sig i, da virus har svære betingelser. Ventilationssystemet er enormt effektivt, og dræber mere end 99% af vira og bakterier. Alle bærer mundbind, og flyet rengøres mellem hver flyvning.

Når I først er kommet ud af lufthavnen, er der ikke længere krav om at I skal bære mundbind, og vi tænker heller ikke at det er nødvendigt.

Vælger I at tage på safari med os, vil jeres guide gå i isolation op til safarien, og har han de mindste symptomer så bruger vi en anden guide. Alle vores guider er vaccineret og testet inden safarien. Guiden sørger selvfølgelig for at holde bilen ren, og der vil også være håndsprit i bilen. Vores guider er naturligvis oplært i at holde afstand og undgå håndtryk, og han vil sidde foran i bilen, imens I andre sidder bagved, så risikoen for smitte bør være minimal.

Vi er klar til at give jer en masse fantastiske oplevelser i Tanzania! Vi vil selvfølgelig opfordre jer til at være flittige med håndspritten, men ellers skal I bare slappe af og nyde rejsen.

Der er ikke krav om at du skal have taget en test inden hjemrejse. Det er hverken et krav fra de danske myndigheder eller flyselskabet.

Der er ingen krav om isolation når I kommer hjem til Danmark igen.

Rejsebrev

Rejsebrev fra familien Colding:

På vegne af hele familien Colding - mange, mange tusinde tak for en helt igennem perfekt organiseret tur til Tanzania og Zanzibar.
I have sørget for de sødeste, hyggelige og meget, meget dygtige guider til vores safari i Tanzania, Prosper og George.
Vi så mange flere dyr end vi alle havde drømt om, tættere på end, hvad vi troede muligt.

Vi boede de mest fantastiske steder fra hotel i topkvalitet, til imponerende telte i de hyggeligste omgivelser og ofte med de mest utrolige udsigter.
Kæmpe, kæmpe ros til Prosper og George for at få os tidligt op og afsted, og for at kunne spotte alle de dyr til os, virkelig dybt imponerende. Vi følte os trygge og vel-informeret hele tiden.

Ballon-turen var en kæmpe stor oplevelse for os alle (virkelig godt I kom med det forslag), alt var også her helt perfekt.

Zanzibar er også et helt utroligt smukt sted. Alt klappede perfekt fra ankomst til afgang fra modtagelse i lufthavnen, til vores udflugt, til hjemturen.
(dog lidt udfordringer med Covid test, men små-ting i det samlede billede)

Super, super hotel med lækker, lækker mad, super flotte værelser.
Søde og meget hjælpsomme personale over alt fra reception til tjenere til Spa. Topklasse.

Vi har alle haft en uforglemmelig oplevelse, som rækker langt ud over, hvad vi i vores vildeste drømme have drømt om.

På vegne af os alle, tusinde tak for planlægning, ideer og hjælp undervejs, der gjorde hele rejsen til den drømmerejse vi alle have håbet på.

Søren Colding

Rejsebrev fra Hans Christian Strudstrup:

Turen en succes, og dette endda i allerbedste ende af skalaen!

Det blev en uforglemmelig oplevelse, og jeres anbefalinger, udvalgte lokationer og samarbejdspartnere udgør den primære årsag til vores mange gode oplevelser.

Først og fremmest vil jeg tilskrive jeres guide, Abdul, en god del af æren for, at vores rejse startede på allerbedste vis. Jeg behøver ikke beskrive Abdul - han er retfærdigvis allerede bredt rost og anerkendt for sit behagelige væsen og sin store professionalisme.

Vi var heldige at se fire næsehorn på samme dag, og i alt 5 leoparder. Takket være Abduls evner til at køre de rette steder, stod de vilde dyr nærmest i én lang kø, frem mod vores LandCruiser. (..aah, reelt kørte Abdul os med sikker hånd frem til de helt rigtige steder igen og igen).
Vi så bl.a. også 24 løver (helt tæt på!), flere store vilde katte (gepard, serval og afrikansk vildkat). Hertil i hundredvis af andre vilde dyr, som elefanter, flodheste, sjakaler, zebraer, okser, giraffer, utallige fuglearter og meget mere.

De valgte overnatningssteder både på mainland og Zanzibar levede også mere end op til forventningerne.

Jeg vil uforbeholdent anbefale Tanzania Tours og jeg gentager med glæde, at vores rejse har overstrålet alle vores forventninger.

Tak for jeres bidrag til at sikre sommerferien - nu da det ikke kunne lade sig gøre i 2020.
I den forbindelse: Flot håndtering af covid-situationen. Jeg har følt mig tryg og velinformeret hele vejen igennem 2020 og 2021. Atter tak!

Med venlig hilsen,
Hans Christian Studstrup

HAR DU SPØRGSMÅL TIL VORES REJSER?

61 70 16 10info@tanzaniatours.dk