Tarangire National Park

Tarangire National Park ligger syd for Manyara søen og er den sjette største nationalpark i Tanzania. Navnet har den fra floden med samme navn, der bugter sig gennem parken og giver livsgrundlag for dyrene i tørkeperioderne. Der findes også et stort antal baobabtræer i parken, der med sin meget brede stamme og en lille trækrone med ganske få grene og blade, ser ud til at være plantet med hovedet nedad.

Tarangire er vært for nogle af de mere sjældne arter som ikke ses i de andre parker, heriblandt eland, den største af alle antiloper, den smukke oryx, den lille dik-dik antilope og den træklatrende klippepython-slanger! Nationalparken er også hjemsted for et stort antal løver, giraffer og zebraer. Koncentrationen af dyr i Tarangire National Park overgås kun af Ngorongoro krateret. Den ubestridte konge af Tarangire er dog elefanten, og du vil se familier på 30-40 elefanter, ja nogle gange helt op til 300 elefanter i en flok!

Tarangire er bedst at besøge i den tørre periode, fra juli til oktober, hvor vandhullerne i den omkringliggende natur tørrer ud og dyrene søger mod den permanente flod i Tarangire. Særligt i september og oktober er parken fyldt med dyr. Nationalparken ligger under to timers kørsel fra Arusha, og er derfor et godt valg hvis du ønsker en kortere safari, med langt mindre transport end hvis du kørte til Serengeti. Tarangire er også lidt billigere at besøge end de mere kendte Serengeti og Ngorongoro, og dermed klart det sted hvor du får mest safari for pengene.

En del af oplevelsen er selvfølgelig også den fantastiske lodge vi bruger. Tarangire Safari Lodge ligger højt på en bakketop, med imponerende udsigt over hele nationalparken. Nedenfor flyder Tarangire floden, der er permanent, så der er altid masser af dyr i området. I har derfor en alle tiders udkigspost fra jeres egen terrasse, eller den fælles bar. Lodgen besøges ofte af forskellige fredelige dyr som vortesvin, antiloper og impalaer. Nogle gange endda elefanter. Så hold øje hvor du går, og husk at lyne teltet.

Teltene er forsynet med massivt gulv, gode store senge samt eget toilet og bad med koldt og varmt vand. Der er også swimmingpool på lodgen, så I kan tage et forfriskende dyp, hvis det bliver for varm midt på dagen. Det er en kæmpe oplevelse at sove i luksustelte.  Det er meget mere komfortabelt end klassiske telte, men man har stadig den samme fornemmelse af den vilde natur, da man også her kan høre dyrenes lyde om natten.

Se en video fra lodgen her!

"Vi kørte til Tarangire National Park og havde med det samme en fantastisk safarioplevelse. Rigtig spændende safari med masser af elefanter helt tæt på, succesfuld gepardjagt på en impala få meter fra vores bil."

Kenneth Kaysen, Svendborg

HAR DU SPØRGSMÅL TIL VORES REJSER?

61 70 16 10info@tanzaniatours.dk