Vores Safari-biler

Vores safari-biler er specialbygget til safari, og kan tage op til 7 personer, men da vi altid laver private ture, har du og dine rejsepartnere naturligvis bilen helt for jer selv, også selvom I kun rejser 2 eller 4 sammen, så der er rigtig god plads. Er I en større familie eller gruppe, vil I få flere biler og guider, så alle sidder komfortabelt.

Vi kobler aldrig vores kunder sammen med nogen de ikke kender, for man får meget mere ud af rejsen, hvis man har sin egen bil og guide. Folk er nemlig forskellige. Nogle vil afsted på safari lige så snart solen står op, og andre vil sove lidt længere. Nogle kan sidde og se på den samme løve i 3 timer og vente på det helt rigtige billede, mens andre bare vil krydse af på checklisten, og hurtigt videre til næste dyr. På en privat safari med os, foregår alt i dit tempo.

Der er 6 store individuelle sæder i bilerne, alle med vinduesplads, så alle er sikret et godt udsyn hele tiden. Derudover er der et sæde foran, ved siden af guiden, som har det bedste udsyn fremadrettet. Under safari skubbes taget op, så du kan stå op og frit betragte naturen til alle sider, men stadig være i skygge. Det er det perfekte udgangspunkt, for at opleve det rige dyreliv og tage fantastiske billeder.

Bilerne er udstyret med kikkerter, strømstik til opladning samt en køleboks, så der altid er koldt vand. Vi sørger for at fylde op med vand hver dag, Så du har alt det vand, du behøver. Derudover kan du bede guiden holde ind et sted og købe sodavand eller øl, hvis du kunne tænke dig det, under safarien.

Endeligt er der et førstehjælpssæt, samt 2 reservehjul og diverse ”førstehjælpssæt” til bilen. Det er dog meget sjældent at vi oplever problemer med bilerne, da de er nye og meget velholdte. De fleste er under 5 år gamle, og det er utroligt stærke firehjulstrækkere, der kan klare enhver udfordring. Det er helt sikkert nogle af de bedste biler, der kører rundt i Tanzanias nationalparker.

Nedenfor kan du se en video, hvor en af vores guider, Abdul, viser rundt i sin bil. Og han er tydeligvis meget passioneret, og stolt af sin bil!

Her kan du få en rundvisning i en af vores safari-biler

”Bilen var beregnet til 7 personer, så der var masser af plads til vores lille familie på 4. Det er en fed fornemmelse at stå og kigge ud fra taget af bilen, og guiden kørte jo stille og roligt, så vi følge os helt trygge.”

Pia Juul, København

PRAKTISK INFORMATION OG PAKKELISTE

For at sikre at din næste safari med TANZANIA TOURS bliver både behagelig og vellykket, har vi sammen med vores erfarne guider udarbejdet en pakkeliste med det tøj og udstyr, som vi anbefaler at du tager med på rejsen.

Vil du vide mere om vores safari-biler?

(+45) 61701610info@tanzaniatours.dk