Karafuu Beach Resort

Paradis for børnefamilier
Hvis du vil opleve Zanzibar med din familie, vil vi varmt anbefale Karafuu Beach Resort.
Her er smukke og fredelige omgivelser, med et roligt hav og 3 swimmingpools. Her er også mange forskellige aktiviteter og et stort udvalg af mad.

Kåret til Tanzanias førende resort
Karafuu Beach Resort er kåret til Afrikas førende beach resort i 2011 samt til Tanzanias førende resort de seneste fem år.
Og det er da virkelig også lækkert.

Prisniveau
Vi laver kun rejser til Tanzania og har nogle rigtig gode aftaler med hotellerne, som gør at vi kan tilbyde dig priser som ofte er lavere, end hvis du bookede selv. Karafuu har 135 værelser i forskellige kategorier. Priserne svinger fra 600 kr. for det billigste værelse i lavsæsonen, til 2.200 kr. for det bedste værelse i højsæsonen, pr. person pr. nat, inkl. morgenmad og aftensmad.
Vi får nogle rigtig gode børnerabatter – kontakt os for mere information.

Lækkert børnevenligt resort med en dejlig rolig strand og 3 swimmingpools

"Karafuu var et paradis, med utroligt imødekommende ansatte og lokale!"

Maria Voss Kyhn, København.

KARAFUU BEACH RESORT

Hotellet ligger på østkysten i fantastisk smukke omgivelser, lige ned til den hvide palmefyldte sandstrand og det flotte, turkisblå Indiske Ocean der er dejligt varmt året rundt.
Her er aktiviteter for hele familien med wellnesscenter, tennisbaner, legeplads og meget mere. Karafuu har også eget PADI dykkercenter, der ledes af en kyndig dykkerinstruktør.
 
På Karafuu har de tre swimmingpools. Den ene ligger foran hovedrestauranten, lige ned til havet. Her er en poolbar, hvor du kan sidde på marmorstole i vandet og nyde en drink. Der er også gode liggestole med madrasser og en romantisk gyngesofa med havudsigt. Den anden pool ligger i et roligt område bagerst på grunden, hvor der også er restaurant og poolbar, samt legeplads til de mindste. Endelig er der en pool i et lille hyggeligt område, kaldet Masai Village.

Der er tidevand på Zanzibars østkyst, så der vil være tidspunkter på dagen hvor vandet trækker sig så langt ud, at du ikke kan bade direkte fra stranden. Men på Karafuu er det intet problem. Her har de støbt en sti i vandet, så du kan gå ud til en lagune, hvor der altid er dejligt at bade.

Servicen er helt i top og i hotellets priser er inkluderet morgenmad og aftensmad i den store hovedrestaurant, hvor der hver dag serveres en overdådig og varieret buffet. Vi kan lave en god pris på All Inclusive, så du også kan spise på to øvrige restauranter og få alle måltider, samt et stort udvalg af drikkevarer med i prisen.

Har du spørgsmål om karafuu beach resort?

(+45) 61701610info@tanzaniatours.dk