DIN REJSE TIL TANZANIA
Lad os skræddersy din rejse
Hos TANZANIA TOURS bestemmer du selv, hvordan din rejse skal se ud. Med vores ekspertviden hjælper vi med at sammensætte den perfekte rejse, så den passer til dine ønsker. Alle rejser kan justeres efter behov, så vi i fællesskab skræddersyr din drømmerejse.
Den klassiske kombination er en spændende safari i Tanzania, efterfulgt af badeferie på Zanzibar. Det giver en perfekt rejse, med lige dele oplevelser og afslapning, og fungerer rigtig godt både til par og familier. Både unge og gamle kan være med, og der er garanti for gode minder for livet.
Hvis du vil udfordres, skal du prøve kræfter med Kilimanjaro, hvor du på 7 dage vandrer til toppen af Afrikas højeste bjerg. Den ultimative rejse starter med safari, inden du bestiger Kilimanjaro og til sidst kommer ned i gear på Zanzibar. Men mindre kan også gøre det. Hvis du bare trænger til at slappe af og lade op, kan man sagtens tilbringe et par uger på Zanzibar.
Du bestemmer selv hvornår du vil rejse og hvad du vil opleve. Du bestemmer også hvor godt du gerne vil bo og hvor længe, og dermed også hvad hele herligheden skal koste.
Rejseforslag til dig
På siden her kan du finde inspiration til din rejse til Tanzania, og se konkrete eksempler på hvordan vi sætter rejserne sammen. Du kan læse om, hvornår det er godt at tage af sted, og hvad en rejse koster.
Du kan også læse lidt generel information om Tanzania, og om hvordan det er at rejse i landet. Endeligt er det også her, du kan finde praktisk information til din rejse, se pakkelister for safari og Kilimanjaro, og læse vores købsbetingelser.
Først kommer vores forslag til, hvordan en rejse til Tanzania kunne se ud.
Derefter kan ud gå ind på siden SAFARI, og læse mere om vores safarier, møde vores guider og bliver klogere på hvor mange dage du skal vælge. På samme måde, kan du læse mere om de forskellige ruter på KILIMANJARO. Under ZANZIBAR kan du se vores udvalgte hoteller, og vælge din favorit.
Endeligt kan du sende os en mail med dine ønsker, og så vil vi lave et helt konkret og detaljeret tilbud til dig. Du er også meget velkommen til at ringe til os i stedet, for i telefonen kan vi bedre forklare om det hele.
Det vil vi faktisk allerhelst have, at du gør ;o)