Royal Beach Resort

Zanzibars største swimmingpool
Hvis du vil på BADE-ferie, er Royal det perfekte valg. Det ligger lige ned til Zanzibars bedste strand, Nungwi, med rigtig gode badeforhold. Hvis det ikke er nok, har de også Zanzibars største pool. Den er virkelig flot, og elsket af både store og små gæster.

Luksusresort med All inclusive
Dit ophold her er med All Inclusive, så alle måltider og drikkevarer er inkluderet i værelsesprisen. Der er flere gode barer og restauranter at vælge imellem, og du kan på alle tidspunkter af dagen finde noget rigtig lækkert til ganen.

Prisniveau
Vi laver kun rejser til Tanzania og har nogle rigtig gode aftaler med hotellerne på Zanzibar, som gør at vi kan tilbyde dig priser som ofte er lavere, end hvis du booker selv. Royal Zanzibar har 80 værelser kaldet Superior Rooms, som koster 1.150 – 2.800 kr. pr. person pr. nat, afhængigt af sæson. Mod et tillæg på 700 kr. kan du opgradere til en af de 16 lækre Suiter.
Priserne er med All inclusive!
Vi får nogle rigtig gode børnerabatter – kontakt os for mere information.

Lækkert All inclusive resort med Zanzibars største swimmingpool!

"Det er den vildeste pool jeg nogensinde har set! Og så er det jo altid lækkert med all inclusive..."

Rune Vinter, Aarhus

ROYAL ZANZIBAR BEACH RESORT

Royal Zanzibar ligger lige ned til Nungwi Beach, vel nok Zanzibars bedste strand. Sandet har en flot hvid farve, og vandet er rent, klart og dejligt varmt året rundt.
I gennemsnit 27 grader.

Royal Zanzibar Beach Resort består af 20 hektar smukke haver og palmelunde, med fitness center, beach volley bane og en helt enorm swimmingpool. Det er egentlig 4 store pools, som snor sig gennem det åbne areal midt på hotel-grunden. Der er små oaser til ren afslapning, et fint afsnit med skygge til de mindre børn, en afdeling til de større børn som er velegnet til bold-leg, og en afdeling for de voksne, med en bar, hvor gæsterne sidder på marmorstole nede i poolen og får serveret kølige drinks. Endeligt har de også en flot ”infinity-pool”, med fantastisk havudsigt.

Her er 80 værelser på 80 m2 og de har alle terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten til det smukke hav og den fantastiske solnedgang. Desuden er der 16 suiter, som byder på endnu mere luksus og de er på 100 m2. Alle værelser har aircondition.

Royal Zanzibar har i sommeren 2016 har været igennem en gennemgribende renovering, og alt står som nyt.

Er du til dykning eller snorkling, er Royal Zanzibar Beach Resort også et godt valg. Det ligger meget tæt på Mnemba Atollen, et af de bedste dykker-spots på Afrikas østkyst. Hotellet har sit eget dykkercenter, som arrangerer diverse ture og kurser. 

HAR DU SPØRGSMÅL OM ROYAL ZANZIBAR BEACH RESORT?

61 70 16 10info@tanzaniatours.dk