ZANZIBAR PALACE HOTEL

1001 nats eventyr i Stone Town
Søger du et ganske særligt og charmerende sted, så vælg Zanzibar Palace Hotel. Det er som taget ud af 1001 nats eventyr. Midt i Stone Towns labyrint af snævre gader, ligger denne flotte gamle bygning, som er nydeligt restaureret i arabisk stil. Overalt i huset finder du smagfulde møbler og antikke fund, fra tiden med arabisk, portugisisk og engelsk herredømme.

Kåret til Tanzanias førende hotel
På Zanzibar Palace er der kun 9 suiter, hver af dem i unikt design, med store senge og flotte spabade og der er kræset for hver eneste detalje. Servicen er meget personlig og upåklagelig. Dette har sikret hotellet en flot kåring som Tanzanias førende hotel i 2015, af World Travel Awards.

Prisniveau
Vi laver kun rejser til Tanzania og har nogle rigtig gode aftaler med hotellerne på Zanzibar, som gør at vi kan tilbyde dig priser som ofte er lavere, end hvis du booker selv. De 9 værelser er spredt ud på 3 plan, i en af Stone Towns højeste bygninger. De billigste værelser koster 750 kr. pr. person pr. nat. Vi anbefaler en suite til 1.100 kr., eller Honeymoon Suiten til 1.380 kr.

"Det er som taget ud af 1001 nats eventyr. Et helt unikt og utrolig charmerende lille hotel."

Søren Traun, TANZANIA TOURS

ZANZIBAR PALACE HOTEL

Der er kun 9 suiter på Zanzibar Palace, alle er individuelt indrettet med fine detaljer overalt. Alle suiter har store himmelsenge i traditionel swahili-stil, aircondition og lækre badeværelser med spabad. Deres honeymoon suite må være det mest romantiske hotelværelse på hele øen. Den er lavet i 2 plan, hvor det øverste er under åben himmel. Her kan du tage bad, imens du ser ud over hele byen.

Hotellet består af en høj, smal bygning centreret om et hyggeligt indendørs atrium med springvand. Her er ikke swimmingpool.

Zanzibar Palace ligger meget centralt placeret lige midt i den charmerende, gamle bydel Stone Town. Her kan du trygt slentre rundt i en labyrint af snævre gader og shoppe i de små boder på det lokale marked. Det er oplagt at tage på forskellige ture fra hotellet. Få f.eks. en rundvisning i en krydderiplantage eller besøg kæmpeskildpadderne på Prison Island.

Der er morgenmad inkluderet i værelsesprisen og de serverer også lækker frokost og aftensmad i deres lille hyggelige restaurant, men vi anbefaler også, at du prøver én af de mange gode restauranter i nærheden af hotellet.

Du bør også besøge madmarkedet om aftenen. Her står kokke i lange rækker og griller fisk og skaldyr, steger specielle Zanzibar-pizzaer, og presser sukkerrør til en lækker drink med ingefær og lime. I baggrunden går solen ned bag havet, mens byens unge drenge konkurrerer i akrobatiske udspring fra havnekajen.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ZANZIBAR PALACE HOTEL?

61 70 16 10info@tanzaniatours.dk